Heiberg, Johanne Luise Uddrag fra Et liv genoplevet i erindringen, Bind II 1842-49

[Dette være nu, som det være vil, tingen er ikke så vigtig, 23 hvem ideen kom fra, men mig gav denne sag påny anledning til mange betragtninger, som jeg senere kommer til, over hvad jeg kalder skuespillerglemsel, denne glemsel, som så ofte har fremkaldt de smerteligste og bitreste følelser hos mig. Denne utrolige forglemmelse af venskab, af begivenheder, som man skulle tro var uudslettelige, af taknemmelighedsfølelse, af andres færd mod dem og deres egen færd mod andre, alt eftersom det passer ind i øjeblikkets stemning, i den løbske fantasis evne til at gøre hvidt til sort og sort til hvidt og selv at tro på sandheden af disse fantasiens gøglebilleder.] Mere end 30 år efter, da hun og hendes mand traf sammen med mig i Rom, havde jeg den glæde, at Sødring i et større selskab i en tale til mig med varm tak mindedes den andel, jeg havde haft i hans kones første optræden i Jacinthes rolle.