Heiberg, Johanne Luise Uddrag fra Et liv genoplevet i erindringen, Bind II 1842-49

I nogle år havde jeg været opmærksom på et ganske ungt talent, som hidindtil kun havde spillet ubetydelige roller, men hvori det forekom mig, at glimt af noget ejendommeligt, ualmindeligt tittede frem. Dette talent var Michael Wiehe. Mangen aften gik jeg på komedie, når jeg vidste, at dette ganske unge ubekendte menneske havde om end den ubetydeligste rolle i stykket, selv om det kun var en enkelt replik, han havde at fremsige; ja, endog til balletterne gik jeg af og til, fordi han der figurerede i koret for at vinde frihed i at bevæge sig på scenen. Jeg kendte ham ikke personligt på dette tidspunkt, og ingen anede, at den opmærksomhed, jeg helligede ham, var et forsøg på om muligt at opdage et nyt talent i elskerfaget, hvortil teatret så hårdt trængte. Mere og mere fik jeg vished for, at mit syn ikke bedrog mig, og at dette endnu ubekendte talent skulle få en rig fremtid, blive en støtte for teatret.