Heiberg, Johanne Luise Uddrag fra Et liv genoplevet i erindringen, Bind II 1842-49

Jeg har alt tidligere fortalt, at Heiberg i disse år med hele sin sjæl og al sin interesse havde optaget sit ungdomsstudium, astronomien. Han havde alt i nogle år sværmet for den tanke at rejse over til Hveen og, ligesom hans digtede astronom Longomontan i »Tycho Brahes spådom«, undersøge de sidste rester af den borg, der sank i grus ved avind og bornerthed, så at nu