Heiberg, Johanne Luise Uddrag fra Et liv genoplevet i erindringen, Bind II 1842-49

ikke holdt stik, - thi alt tyder på, at hans hjerte brast længe før tiden, da man voldsomt havde rykket ham op med rode fra den plet jord, Vorherre havde sat ham på. 1846 var det trehundredåret siden Tycho Brahe fødtes, og ved den interesse, Heiberg vakte ved »Urania«, blev den gamle stjernetyders og hans mærkelige søster Sophies minde så levende og nærværende, at man virkelig som sagt tænkte på at rejse ham et monument. En indbydelse blev udstedt, og ikke ubetydelige bidrag tegnedes; men de mænd, der 126 havde påtaget sig at fremme sagen, hørte ikke til dem, der for øjeblikket kunne beherske strømmen herhjemme; de troede, efter at stemningen var vakt, at en indbydelse var nok, og at det hele da gik af sig selv, uden at man behøvede at smigre for den enes forfængelighed, den andens hovmod, den tredjes egenrådighed o.s.v., og slog sig til ro i denne naivitet. Følgen blev, at hele planen med monumentet døde hen.