Heiberg, Johanne Luise Uddrag fra Et liv genoplevet i erindringen, Bind II 1842-49

Et fransk femaktsstykke, »Et ægteskab i Ludvig den Femtendes tid«, stod i vinteren 1841-42 for tur til at opføres. W. Holst, teatrets eneste elsker, var nødvendig til mandens rolle; man var derfor i stor forlegenhed med, hvem man skulle give en meget betydelig ung elskerrolle, som ligeledes fandtes i stykket. Collin talte 24 til mig om denne teatrets nød, og jeg sagde til ham: »Forsøg den unge Wiehe.« Han så meget betænkelig ud ved dette forslag. Jeg lovede at ville stå den unge mand bi med råd og vejledning, så godt jeg kunne, og Wiehe fik rollen. Wiehes forældre havde jeg i mange år kendt uden at have lagt mærke til den stille, indesluttede dreng, der helst unddrog sig fremmedes blikke. På dette tidspunkt var jeg jo alt en anerkendt skuespillerinde, der nød agtelse hos de yngre, begyndende talenter. Denne ubekendte og uforsøgte unge mand blev derfor smigret, da jeg en dag henvendte mig til ham på teatret, idet jeg sagde til ham, at jeg havde formået Collin til at tildele ham en meget betydelig rolle; spøgende føjede jeg til: »Nu må De ikke gøre mig skam, men spille den godt.« Forlegen, men synlig glad, hørte han på mig. Beskedent sagde han: »Jeg formår vist ikke at fyldestgøre i denne opgave;« og rødmende som en pige fremførte han med anstrengelse: »Vil De hjælpe mig; ellers tør jeg ikke.« Jeg lovede dette, og vi gennemgik rollen replik for replik, og da han i stykket havde sine vigtigste scener med mig, indøvede vi hemmeligt disse scener, for at der kunne komme et ensemble ind ved fremstillingen. Jeg siger, vi gjorde det hemmeligt; hemmeligt ikke for Collin og Heiberg, men for teaterpersonalet, thi en misundelsesdjævel ville være faret i flere af disse, ifald de havde vidst, at jeg i den grad protegerede dette unge talent, og dette ville let have kunnet skade ham; mig formåede de intet imod. Aftenen kom, det var i januar 1842 - og Wiehe udførte sin første betydelige elskerrolle.