Heiberg, Johanne Luise Uddrag fra Et liv genoplevet i erindringen, Bind II 1842-49

Ved at færdes så meget på Amager forundrede jeg mig ofte over, at vore malere intet stof hentede derude fra. De smukke brogede dragter, de gammelhollandske skikke, de prægtige bredskuldrede lodser med deres brune ansigter under den bredskyggede sømandshat, der så malerisk stikker af mod den hvide, uldne trøje, som tydeligt viser det hvælvede bryst og de stærke arme. Jeg mindes således et syn, hvorved jeg formeligt studsede. Jeg var en eftermiddag mod solnedgangen kommet langt ud ved Dragør. En båd med kølen vendt opad lå på kanten af strandbredden, og med benene tværs over bådens ryg, som ridende på en hest, sad en af disse firskårne lodser, solbrændt, bredbrystet, med de kraftige hænder støttet på knæene, og så ud over havet. Solen kastede disse mægtige, guldrøde stråler, som vort øje her i Norden dog af og til har at frydes ved, hen over hele landskabet og med en sådan styrke på båden og den prægtige skikkelse, hvis konturer antog så skarpe omrids, at jeg kun på italienske malerier har set denne belysning. Da der nu i nogen afstand herfra tillige stod en net lille Amagerpige i sin brogede, klædelige dragt, hvis farver formeligt glimrede i denne belysning, da tænkte jeg: »Herre Gud, vore kunstnere rejser og rejser til Italien for at gribe stof til malerier, og de har det tæt ved, ude på det foragtede Amager.« Nu opstod 139 den tanke hos mig: Hvorfor benytter vore digtere ikke dette folkefærd med dets ejendommelige kostumer og omgivelser? Og jeg sagde til Heiberg, da jeg kom hjem: »Skriv en vaudeville, som foregår på Amager. Folkene, omgivelserne, kostumet, nærheden tæt ved hovedstaden, alt ville kunne bidrage til en stemning, der måtte kunne gøre en smuk poetisk virkning; men da må du,« vedblev jeg, »ikke hente melodier fra operaen, eller i det hele taget bruge bekendte melodier, som hidtil i dine vaudeviller, men selv komponere melodierne for at tilvejebringe den simpelhed, som her vil være hovedsagen.« Heiberg syntes, at ideen ikke var så gal, men det var hele det udbytte, jeg fik af denne min tale.