Heiberg, Johanne Luise Uddrag fra Et liv genoplevet i erindringen, Bind II 1842-49

Imidlertid sad jeg og sang om natten mine folkeviser, og alt som jeg sang, tænkte jeg på Amager og livet derude. Jeg havde hørt, at der om søndagen i kroen holdtes baller, hvor det gik meget pænt til, og disse søndage på Amager spøgte således i min hjerne, at jeg i tankerne lavede et lille forhold mellem et elskende par, en net lille Amagerpige og en ung, smuk sømandsgut fra Dragør. Den unge Amagerpige gav jeg en ældre søster til fortrolig, og således sang jeg ud af min natlige stemning og påvirket af Berggreens folkemelodier den lille samtale mellem søstrene: »Min kære lille søster! Hvorfor er kinden din ej rød?« Slige samtaler findes jo ofte i gamle viser, og jeg søgte så godt jeg kunne at efterligne den naive tone og form i tekst og musik. Endnu var den dristige tanke ikke opstået hos mig, selv at vove, hvad jeg forgæves havde bedt Heiberg om. Men den lille Lisbet, som jeg havde tænkt mig Amagerpigen skulle hedde, og hendes lille sømand Jokum lod mig ingen ro, og inden jeg selv vidste af det, var sangen imellem hende og Jokum: