Heiberg, Johanne Luise Uddrag fra Et liv genoplevet i erindringen, Bind II 1842-49

Efter at vi på Suhrs og fru Suhrs indstændige opfordring atter havde gæstet Sølyst en månedstid, drog vi fra det brogede selskabsliv, fra de elegante sale, [de yppige dinéer, hvor sølvet bugnede på bordet,] fra luksus i enhver retning på eventyr i det yndige Hellebæk for at opsøge os et par værelser, hvor vi i stilhed kunne nyde skovensomhed og den lykke, uforstyrret at være i hinandens selskab. Hvor var jeg let om hjertet, da jeg på vognen sad ved Heibergs side, tagende afsked med alle konveniensens 185 bånd, hvor åndede jeg frit ved tanken om det naturliv, jeg nu gik imøde! Et vældigt hurra havde jeg gerne udråbt, da vi fo'r ud ad Sølysts port og hen ad vejen, tæt sluttet ved hinandens side. Båndet om vingerne var løst, og jeg bredte dem til flugt, som om det gjaldt at storme himlen og kigge ind i dens mest forborgne kamre. Hvor lykkelig var jeg dog ikke, at Heiberg delte denne min glæde! At også han fandt, at vi havde det bedst, når vi var ene sammen, at også han ligegyldigt kastede al pragten bag sig og istemte min lærkejubel over nu rigtigt at skulle nyde frihed i den henrivende egn, vi i år havde valgt til vort opholdssted, for til bunds at kende et sted, vi hidindtil kun flygtigt havde beskuet på gennemrejser, men da altid med den tanke: Her må vi engang dvæle i længere tid.