Heiberg, Johanne Luise Uddrag fra Et liv genoplevet i erindringen, Bind II 1842-49

Det er en forunderlig befrielse, jeg altid har følt, når jeg således om sommeren boede i en smuk egn langt borte fra byen, simpelt indrettet som her i denne kro. Man bebyrder sig med så mange sager i sit hjem, har så meget at holde i orden, at passe på, at dette ikke fordærves, at hint ikke slås i stykker! Man optages af alle disse døde genstande, selv om man går i stilhed med disse plager og ikke taler derom, thi da er hjemmets hygge borte; man må dog give tiden hen til så meget og samle al sin tålmodighed herom for ikke at trættes af alle disse pligter, hvis opfyldelses højeste ros består i, at de slet ikke bemærkes. Vel sandt, den rette komfort kan ikke undvære disse små tilsætninger, men af og til udbryder man dog: »Min Gud, hvortil behøves dog alt dette; kan mindre ikke gøre det?« Og visselig: mindre kan gøre det! Det så 191 jeg her i vor simple bolig.