Heiberg, Johanne Luise Uddrag fra Et liv genoplevet i erindringen, Bind II 1842-49

Med glæde hilste jeg ved tilbagekomsten atter på alle mine blomster i Søkvæsthusets have. Så ofte jeg kunne for mine forretninger, nød jeg det dejlige efterår i denne have, hvor snart én plante, snart en anden ventede på den hånd, der var vant til her at binde op, hist at rette, hvad der var forsømt under min fraværelse. En formiddag, som jeg gik her i travl virksomhed, kom Oehlenschläger for at hilse på mig. Vi gik længe sammen i haven. Han var så elskværdig, så godmodig, så smuk denne formiddag, tog så venligt del i mit arbejde og meddelte mig flere planer, han havde til nye stykker, i hvilke han stolede på min hjælp. Når han således var mild og glad, havde han noget barnligt humoristisk, der gjorde, at man måtte holde af ham. Da han tog afsked, plukkede jeg nogle abrikoser til ham af mit eget træ; til tak sendte han mig nogle dage efter følgende digt: