Heiberg, Johanne Luise Uddrag fra Et liv genoplevet i erindringen, Bind II 1842-49

Jeg har alt fortalt, at mit første dramatiske forsøg egentlig var vaudevillen »Abekatten«, men at jeg opgav det på halvvejen, da jeg følte lyst til at skrive »En søndag på Amager«. Ved det held, 240 der havde fulgt dette mit digterbarn, fik jeg atter lyst til at fuldføre mit første barns opdragelse, så at også det kunne træde ud i verden og forsøge sin lykke. Jeg fuldførte det, og det kom til opførelse i maj 1849. Alle musiknumrene på to nær har jeg selv komponeret i mine ensomme nattetimer. De to numre, som ikke er af mig, det ene om fiskene, hvori Margrete skal lægge sine naturhistoriske kundskaber for dagen, det andet, Iversens sang om Søndermarksturen med abekatten i lommen, til disse er både tekst og musik af Heiberg. Da jeg havde situationerne færdige, som jeg selv synes er noget af det bedste i stykket, kunne jeg slet ikke komme ud af de sange, jeg her ønskede at benytte. Jeg måtte bruge mange overtalelser for at formå Heiberg til at komme mig til hjælp hermed. I lystighed sagde jeg til ham: »Vil du skrive disse to sange for mig, da skal du få 300 rdl. for dem, ifald stykket gør lykke.« - »Ja, det forandrer sagen,« sagde han polisk, og han skrev dem. Stykket gjorde lykke, og han fik virkelig 300 rdl. af det honorar, jeg erholdt fra teatret. [(Man vil vel indrømme, at dette var godt betalt, thi dette var vist det største honorar, Heiberg nogensinde havde fået for to sange).] Da han sang disse to viser første gang for mig, syntes jeg meget godt om dem; jeg sagde til ham: »Ja, visselig er de de bedste i vaudevillen både fra tekstens og musikkens side, men nu skal jeg sige dig noget: disse to numre bliver de eneste i vaudevillen, der ikke bliver applauderede.« Og virkelig fik jeg ret heri ved stykkets opførelse. Således går det ofte, det bedste påskønnes ikke. Jeg spøgte ofte med Heiberg herom og sagde, at en anden gang ville jeg henvende mig til en heldigere om hjælp.