↩ Kompositionen i værket er stort set den kronologiske. Fru Hei-bergs lange regeringstid - og positionen er altid den givne - fremlægges med passende stigen og dalen undervejs i det gigantiske partitur. Pastoraler afløses af pludselige uvejr. Proletaroprmdelsen glemmes eller huskes i det øjeblikkelige politiske øjemed. Alting eller det meste bruges polemisk, som et led i aktoratet mod Hei-berg-klanens frafaldne. Det lyner med landsforvisninger, og hendes fornærmelser er dødbringende. Meningsmodstandere og andre blasfemikere udrenses med et fnys. Moralske domme fordeles med rund hånd, leveregler udleveres i tempeldøren. Undertiden fabuleres der med halvt bortvendt ansigt over visse kendsgerninger. I det berømte kapitel om Bellman-sommeren i Hørsholm leges der med digteren Henrik Hertz som med en kattekilling. Men hun kan selv være en kat. Courtoisien har ikke held til at dække over spydighedens bundfarve. De erotiske gækkerier komponeres sammen til en lydefri novelle i Chr. Winther-stil. Det var årsdagen for Heibergernes bryllup, der skulle mindes. Husvennen Hertz indsattes i tidens stil som øjenvidne. Professor Hans Brix har æren af at have dokumenteret, via Henrik Hertz' dagbog, at Hertz netop denne betydningsmættede dag opholdt sig i København.