↩ I 1855 erklærede hun i en mini-tale til sit eget spejlbillede: »Jeg vil nedskrive åbent, ærligt og sanddru, hvad der er mødt mig i livet af begivenheder, af mennesker og den åndsudvikling, jeg lidt efter lidt har gennemgået ved tilfældigheden af sammenstød med andre mennesker, med mit barndomshjem, forældre, søskende og øvrige slægt.« Uforbeholdent skulle det være, »thi et livs erindringer er ingen novelle, ingen roman, intet skuespil.«