↩ Hun har mange stolte kast med hovedet, for hun er jo fru Heiberg, og det kan hun ikke uden videre forventes at glemme. Tillige er hun stædig som en profet eller en martyr, men hun er 14 modig nok til at lægge tvivlrådighed for dagen, når det gælder det rent skribentmæssige. »En uhyre skrubbekost må engang til for at rense dette kaos,« siger hun, med et blik til manuskriptpakkerne. »Jeg selv sidder og beklikker det ene hvide smukke ark papir efter det andet, hvilket skærer mig i hjertet, thi for det meste sletter jeg atter ud om tirsdagen, hvad jeg skrev om mandagen, river det kasserede ark i stykker og kaster det i papirkurven, idet jeg beder det om undskyldning for den medfart, det har været underkastet.«