Heiberg, Johanne Luise Uddrag fra Et liv genoplevet i erindringen, Bind I 1812-42

Af mine forældres ni børn var jeg det næstyngste. Min moder, Henriette Hartwig, var fra Frankfurt, hvorfra hun og en ældre søster flygtede en morgenstund, barbenede, i en alder af tolv og fjorten år, for at undfly en hård og ubarmhjertig stedmoders strenge behandling; hun var en søster til deres virkelige moder, som døden havde berøvet dem i deres første barndomsår, en moder, som de bestandigt mindedes med den inderligste kærlighed. Børnene nåede Hambourg ved at tigge sig frem. Her gav de sig begge til at tjene for deres brød og var heldige nok til at træffe på gode herskaber, der havde medlidenhed med deres ungdom og forladte stilling. Efter fem til seks år fulgte min moder med sit herskab, der satte stor pris på hende, til København. Her gjorde hun bekendtskab med min fader, Christian Heinrich Påtges, der var [i vinhandlerlære.] Også han var en. tysker af fødsel og var vandret ud fra Køln for at undgå krigstjenesten. Da han havde så meget, at de kunne gifte sig, nedsatte han sig i København som vinhandler. I bombardementet 1807 mistede de alt, og da han ikke så sig istand til at begynde forfra, forsøgte han sig som værtshusholder. Nu gik deres liv hen i fattigdom og trængsler; de flyttede fra sted til sted for at prøve lykken, som imidlertid udeblev. Da det ikke ville gå i byen, flyttede de ud på en af broerne og fæstede en lejlighed på Nørrebro i et hus, som var bekendt under navnet »Lille Ravnsborg«. Her blev jeg født i 1812, den 22de november.