Heiberg, Johanne Luise Uddrag fra Et liv genoplevet i erindringen, Bind I 1812-42

At se mig spille udgjorde begge mine forældres glæde og stolthed, og jeg havde især min moder mistænkt for, at hun, når hun var i teatret en enkelt gang, ikke kunne lade være at tilkendegive sig som min moder for dem, der sad hende nærmest. Således fortaltes der, at hun en aften, da jeg som gift kone spillede, havde 36 svaret en dame, der sad ved siden af hende, og som havde ytret: »Deres datter er dog et mærkeligt menneske!« - »Min datter er intet menneske, hun er et væsen.« Dette svar løb til min store sorg byen rundt.