Heiberg, Johanne Luise Uddrag fra Et liv genoplevet i erindringen, Bind I 1812-42

Nu var jeg altså atter i hjemmet - i mit ulykkelige, af så mange tryk triste og dog savnede hjem. De daglige vandringer om morgenen med min syge søster til danseskolen, hvor de gamle ydmygelser ikke udeblev, tog atter deres begyndelse. Nogle dage efter min hjemkomst underrettede min gode danselærer mig om, at det linned, jeg havde modtaget af ham, kunne jeg beholde - og dette var således det hele honorar for god og tro tjeneste. Jeg havde forresten intet andet ventet af ham; kun dette ventede jeg, at han ikke oftere skulle berøre denne sag, da jeg i høj grad havde følt den ydmygende for mig; og jeg var glad, da disse få klædningsstykker var opslidte; thi jeg tog dem aldrig på uden med et stille suk.