Heiberg, Johanne Luise Uddrag fra Et liv genoplevet i erindringen, Bind I 1812-42

Heiberg var altså i København og nød sit held. Nu ville en lykkelig skæbne, at han netop var tilstede i teatret hin aften til Frydendahls aftenunderholdning. At se den, allerede dengang i forhold til rollen, gamle Rosenkilde som skoledrengen Hans i sin snævre, kortærmede trøje, iført sit hele åndelige lune, spille elsker til mig lille pige, gjorde, at vor scene blev modtaget af det hele publikum med en overgivenhed, en latter, en applauderen, der syntes ingen ende at ville tage. Kort efter at scenen var forbi, kom J. L. Heiberg op på teatret, og jeg hørte ham spørge: »Hvor er den lille pige?« At det var mig, dette spørgsmål gjaldt, faldt mig virkelig slet ikke ind, førend Rosenkilde svarede, idet han pegede hen på mig: »Der står hun jo!« Heiberg kom da hen til mig, tog mig i begge hænderne og udtalte sin glæde over, hvad han havde set. Jeg ser endnu den høje, slanke mand stå for mig med det fine, kloge fysiognomi, og jeg tænkte: »Hvem mon det er?« Her så jeg Heiberg for første gang. Efter denne aften kom han ofte hen til mig på teatret, når han tilfældigvis så mig, og på sin artige måde sagde han mig altid et par venlige ord.