↩ Heiberg og de danske skuespillere havde ventet sig meget af disse sommerskuespil; da håbet nu slog fejl, gjorde især herrerne sig rebelske og sagde, at på den måde kunne de komme til at spille for intet, hvilket de ikke ville. For at stille dem tilfreds og ikke opgive foretagendet på halvvejen, tilbød Heiberg dem en bestemt 75 betaling for hver spilleaften, ihvad så indtægten blev. Dette hjalp - d e rn, men Heiberg kun for så vidt, at foretagendet fortsattes til tab for ham, hvilket han imidlertid bar med det gode humør og den ridderlighed, der var ham egen. De samme stykker, som et lunefuldt publikum dengang ikke ville se, har senere i mange år holdt sig usvækket på vor scene. Der hører lykke til alt - dengang havde han den ikke med sig.