↩ Ryge, der altid var mig imod, gjorde som sædvanligt, hvad han kunne, for at drille mig og forbitre mig mit ophold på prøverne til »Høg over høg«. Lindgreen havde instrueret mig i denne rolle. Da nu Ryge etsteds i stykket havde at sige til mig: »Du skal synge! Når man har så stort talent som du, må dette jo være en let sag« - udhævede han ordet »stort talent« på en for mig så sårende måde, at jeg ikke kunne få begyndt på min sang. Lindgreen, som bemærkede dette, troede, at den hele replik var improviseret af Ryge; blodet for ham til hovedet, og han udbrød højt til Ryge: »Står det i din rolle?« Ryge blev nu som en rasende, greb i lommen efter bogen, og idet han kastede den i hovedet på Lindgreen, udbrød han: »Se selv ad!« Hvor behagelig en sådan scene var for mig, kan enhver selv tænke. Hvorledes disse to herrer siden forligtes, er mig ubekendt.