↩ Også min fremstilling af Agnete behagede publikum, uagtet mine kunstfæller havde meget at indvende imod den. En kendsgerning er det imidlertid, at af de mange senere fremstillinger i rollen har ingen formået at opfatte den romantisk lyriske Agnete således, at hun som i hin tid blev hovedrollen i stykket, der vakte alles interesse, og dette er dog altid noget. Jeg udførte denne rolle i 27 år, indtil jeg i 1855 overtog Elisabeths i samme stykke. Straks efter stykkets første opførelse bragte Heiberg mig et eksemplar af samme, i hvilket han foran havde skrevet: