↩ Dagen kom, den længselsfuldt ventede dag! Da jeg havde omtalt min frygt for søsyge til Heiberg, sagde han, at det bedste middel der imod var at lægge et ark postpapir på hjertekulen. Den morgen, vi skulle rejse, sendte han mig derfor et ark papir til dette brug, hvorpå han havde skrevet et digt: »Præservativ mod søsyge«, hvilket siden er trykt mellem hans lyriske digte. Da det var skrevet på så smukt papir og så sirligt, nænnede jeg ikke at krølle det ved at lægge det på den bestemte plads, hvoraf også fulgte, at søsygen indfandt sig; men senere har jeg virkelig gjort den erfaring, at midlet er probat. Af Heibergs digt havde jeg den nytte, at medens søsygen syntes at nærme sig, opmuntrede jeg mig i stilhed med at recitere de skønne rytmer og derved forsøde mig de ubehagelige øjeblikke, som denne latterlige syge frembringer.