↩ Idag læste jeg i Københavnsposten en vidtløftig beretning om eders aftenunderholdning derovre. - Jeg kunne slå de nordmænd på øret! De tager mod Wexschalls med applaus! Det er meget ret og billigt! og det kan jeg finde mig i. De er gamle bekendte for nordmændene. - Men Nielsen hilser de på samme måde da han har sagt sin prolog og applauderer stærkt de dårlige digte af Castelli, hvormed han siden trakterer dem, både på tysk og på dansk, og derimod taler Københavnsposten intet om at de med nogen slags varme har modtaget Winthers nydelige Sauvegarden, fremsagt med al den forstand og uimodståelige gratie, hvormed du vist har sagt den i Christiania, som i København. Dersom der nu ikke i næste efterretning fra eder står, at publikum har modtaget dig med applaus, da du anden gang kom frem, så skal jeg da aldrig tilgive nordmændene, men hade dem allesammen, ligetil Hansen med, hvor svært, ja næsten umuligt det ville være for mig ikke at holde ret hjertelig af denne unge mand, som jeg imidlertid beder dig hilse fra mig. - Jomfru Ljunges norske rejse, bør virkelig betales af Københavnsposten, thi den er mange penge værd for * 124 dette berømmelige blad, i det mindste griber jeg efter det med usædvanlig begærlighed for at se norske nyheder i denne tid. -Har du hørt al den triumf som er blevet Oehlenschlåger til del i Sverige? Det er meget smukt og må glæde enhver dansk og enhver digter især. Men hvad der må bedrøve enhver dansk er at læse de svenske digte i denne anledning der er så skønne, især Tegners dejlige digt, og Oehlenschlågers »Til mine svenske venner«, der tager sig ud ved siden af de svenske som en landsbydegn ved siden af dr. Mynster, eller en anden sådan biskop der med værdighed og fin dannelse står i sit fulde ornat.