↩ Tak at du ikke forsmår de små beviser på min kærlighed, som jeg har skænket dig; jeg må vel også beholde din ring og de øvrige minder om dig? ikke sandt, jeg må!? Tak! tusind tak! for din sidste lille gave. Den skal hvile ved din broders tro hjerte, den lok, o, den kære lok skal stedse føle dets slag, som slår så varmt for dig. [(Han havde oftere bedt om en lok af mit hår uden at have erholdt den; nu, til afsked havde jeg sendt ham en.)] Modtag også du min sidste gave venlig og yd den en plads, som du finder værdig for den. [(En hårlok af hans hår.)]