↩
Den i hans barm begejstrings flamme tændte
For dine sanges danske melodi.
Ak! dine paradisisk skønne breve.
Som hilste mig med hin bekendte klang,
Midt i den glæde, som de vakte, bleve
Mig ofte til en dyb elegisk sang,
Fordi min. tabte ven, ined et poetisk øre
For takt i livet, takt i poesi,
Ej skulle paradisets toner høre
På denne jord, så arm på harmoni.
O bring min hilsen hist i ånders bolig
Til musers uerstattelige ven,
Som med min strengeleg var så fortrolig,
At allerhelst for ham jeg rørte den!
I dette vemods-år, hvis timer nu forsvinde
Hvor fra sin bedste ven min musa skiltes ad,
Hun helliger hans elskte minde
De sidste toner af det sidste kvad.«