↩ Jeg havde mange romantiske ideer om, hvorledes ægtefolks samliv burde indrettes for ikke at profaneres. Heibergs medfødte 200 finhed hjalp mig til at gennemføre mine ideer herom, og om de end undertiden strejfede noget henimod det barnagtige, føjede han mig dog deri. Og jeg er endnu af den mening, at man i dette forhold ikke kan være varsom nok og ikke bør vise sig for hinanden hverken i åndeligt eller legemligt negligé; især i det sidste gør man vistnok bedst i at blive fremmed for hinanden hele livet igennem.