Heiberg, Johanne Luise Uddrag fra Et liv genoplevet i erindringen, Bind I 1812-42

Nina

Endnu det underfulde mig omringer,
Endnu fortryllet kan min sjæl fornemme
Det klare sprog, der virker uden stemme,
Den toneløse sang, som dejlig klinger.

Endnu jeg sorgen ser med glædens vinger
Og fryd, hvis lette flagren tårer hemme;
Endnu jeg ser erindring dybt at gemme,
Hvad intet håb til hjertet mere bringer.

Endnu, o Nina, øjet på dig hviler,
Og uvis svæver tanken, om du kærligst
Os rører, når du sørger eller smiler.

Dog hvad er alle ord! Kan ord forkynde
Hvad i dit rige smykke funkler herligst? -
O fine gratie! Sjælefulde ynde!