Heiberg, Johanne Luise Uddrag fra Et liv genoplevet i erindringen, Bind I 1812-42

[Da jeg, 15 år efter »Alferne«s første opførelse så denne min yndlingsrolle i andre hænder så tørt og fantasiløst opfattet, gik jeg vemodig og sjælekuet til mit hjem og besluttede aldrig mere at være vidne til at se min kære Marie således gengivet. Publikum blev kold og uberørt ved det, der den gang havde sat det i så stærk bevægelse. De stakkels dramatiske digteres frembringelser er prisgivet gods for skuespillernes talentløse opfatning.]