Heiberg, P. A. Uddrag fra Rigsdalers-Sedlens Hændelser

Strax efter min Fødsel befandt man i mit Ansigt og Legeme en Del Træk og Lineamenter, som gave til Kjende, at jeg var bestemt til noget betydeligt i Verden, og at jeg ikke stammede, eller i det mindste ikke maatte tros at stamme fra en gemen og nedrig Materie. Man mumlede vel om, at jeg var skabt af sammenskrabede Pjalter og Klude, hvoraf en Del maaske vare opsamlede i en Mødding, og at mine fornemme Lineamenter intet vilde betyde, da det mulig kunde have samme Beskaffenhed med mig som med Menneskene, iblandt hvilke det ikke sjælden hænder sig, at en Grevindes og en Gaardhkarls Søn paa en meget naturlig Maade faar de semme Lineamenter. Min Fader ansaa dog disse Træk for virkelig profetiske 5 og udmærkede mig derfor fra mine øvrige Søskende som den, der en Gang vilde komme til at spille en glimrende Rolle i Verden. Det varede ikke længe, før end min Fader sendte mig til Kjøbenhavn uden nogen anden Rekommandation end den, mit Udvortes fremviste, hvilken jeg ogsaa befandt at være iblandt Menneskene den allersikreste; thi hvem har vel ikke set med mig, at de Døre, der ere tilnaglede for en pukkelrygget og luvslidt Aristoteles, springe op af sig selv for den nydelige, velskabte, forgyldte og pudrede Dosmer?