Heiberg, P. A. Uddrag fra Rigsdalers-Sedlens Hændelser

Jeg forefandt her en utrolig Hoben af mine jævnlige, alle med de samme legemlige Fordele som jeg, hvoraf jeg lærte at det ikke kostede den Mand, der havde skabt mig, megen Umage at danne flere lige saa smukke og velskabte Væsener som jeg, en Lærdom, som jeg meget vil have rekommanderet en stor Hob Mennesker af begge Kjøn at eftertænke, naar de grundmure sig selv for et Spejl. Man havde den Godhed for mig at pynte mig paa det prægtigste med Løvværk og andre udsøgte Sirater. Man satte Stempler paa mig, gav mig en Bestalling med adskillige Underskrifter, hvis Indhold var, at jeg herefter skulde agtes og holdes for det, jeg ikke var, nemlig for sex og halvfemsindstyve gode, fuldvægtige danske Skillinger. Jeg var nykommen i Verden, kunde altsaa ikke begribe, hvorledes man kunde agtes for mere, end man virkelig er; men man sagde mig, at det var en antagen Regel iblandt Menneskene, at Karakterer og Bestallinger, Adelsbreve, Nøgler, Baand og Stjærner, men ingenlunde den indvortes Værdi, var det, der afgjorde, paa hvad Hylde et Menneske skulde staa i Verden.