Heiberg, P. A. Uddrag fra Rigsdalers-Sedlens Hændelser

"Det er ikke gaaet ud af Landet," svarede min Herre, "i det mindste ikke Sølvet, det véd jeg. Jeg har det fra en sikker Haand, jeg nævner ingen, men saa meget er vist, at det kun er Statskneb at holde Sølvmønten inde, og det blot for at tvinge Bankosedler i Kredit hos de udenlandske; thi hvad skal Udlændingen faa for sine Varer, naar de ingen Sølveller Guldmønt kan faa? - Saa nødes de jo til at tage Sedler i Betaling, og være glade til, at de blive af med deres Vare. Naar siden disse Sedler ere komne i Cirkulation over hele Evropa, ja endogsaa til sidst i Kina, saa faar vi nok andre Tider; bi kun saa længe, saa skal I se, at Sølvmønten vel kommer for en Dag igjen. Hvad Guldet derimod angaar, da er det en auden Sag. Det holder man et saa ugudeligt Hus med, at det nødvendig maa rent forsvinde. Man smører det ikke alene paa Kirketaarne, Prædikestole og Bøger, det kunde endda være, hvad det var; men, Himlen bevare os! paa Kareter, Seletøjer, Paaskeæg og Fastelavnsris, og siden Sicilien eller Chilien, hvad det hedder, hvor vi før fik Guldet fra, er gaaet under ved Jordskjælv, saa er der ingen Maade at faa mere af det herefter, med mindre vi lode blive at kjøbe Ost og Gryn af Hollænderne; thi saa nodtes de nok til at føre deres gode hollandske Dukater her ind, for at holde deres Skibe i Gang." "Ej Snak!" sagde en Toldbetjent, som længe havde ønsket

        

11 at faa et Ord indført; "det er paa min Sjæl! ingen Sag at faa Guld nok, naar man bare er lidt listig. Vestindien det er Landet, hvor man maa faa det fra Ser I ikke, at alle kloge Folk rejser til Vestindien og kommer efter nogle Aars Forløb tilbage igjen saa rige som Jøder. Sagen er denne, men som Indbyggerne vil holde hemmelig: naar man bare graver en Alen dybt i Jorden, saa bestaar Landet af purt Guld. Der var for nogle Aar siden en Angiver - der er vel ingen Slags Folk, jeg mindre kan lide end dem, men denne handlede dog som en brav Mand - denne Angiver skrev her over, at Landet bestod af bare Guld; men Indbyggerne vare snedige og vidste at sno Sagen saaledes, at man ansaa Angiveren for en Nar, der ikke kunde kjende Guld og Okkerjord fra hinanden. Det vestindiske Kompagni og en Del Kjøbmænd lugtede dog Lunten og sendte en Fandens Hoben Skibe over for at hente Guld; men Pokkeren komme efter Vestindianerne, om de ikke vare lige saa poliske og narrede dem saa længe, saa at nu næsten alle de, der har handlet paa Vestindien, maa spille Bankerot."