Heiberg, P. A. Uddrag fra Rigsdalers-Sedlens Hændelser

Sun havde en Veninde, som var gift med en stakkels fattig Musikantersvend hende troede hun at skylde Deltogelse i sin store forestanende Lykke. Hastig som Pilen flyver hun paa Vejen ind til dem, raabende: "Tre, sexten, firsindstyve til Wandsbeck, Soster!" Dette Udraab, mere behageligt end al hendes Mnnds Musik, fo'r ligesom et elektrisk Stod i *

15 samme Øjeblik igjennem alle Musikanterkonens Lemmer; ilende snapper hun ved Sengen, hvor Manden endnu laa, hans Buxer, hvis Lommer hun sikkerlig i Forvejen havde gjennemsøgt uden at finde noget deri, og uden at bryde sig om, at Manden i Sengen skreg af fuld Hals: "Kone! hvor skal jeg hen, naar jeg ingen Buxer har?" løb hun ud af Døren og raabte, idet hun gik: "Lad Fiolen sørge, og knap Rokkeloren tæt til om dig, naar du gaar ud, at du ikke skal forkøle dig, min lille Mand!" og saa af Sted til Kollektøren.