Heiberg, P. A. Uddrag fra Rigsdalers-Sedlens Hændelser

Min ny Herre var netop det modsatte as, hvad Folk nu om Stnnder plejer at være, det er at sige: han var sit Embede voxen. Han vidste, at det var hans Pligt at benytte sig af Folkets Lettroenhed, om han endog derved skulde gjøre den halve Verden ulykkelig, og denne Pligt udøvede han mesterlig, men, vel at mærke, til sin egen Fordel. Snart indbildte han de spillende, at det aldrig kunde fejle, at han jo selv maatte trække de samme Numre ud af sin lille Maskine, som der paa Trækningsdagen kom ud af den store. Snart drømte han ufejlbare Tal; og snart gjorde han Kalkulationer og Beregninger over de Tal, der i længst Tid ikke vare udkomne, hvilke altsaa upaatvivleligen maatte gjøre hans Kunder lykkelige. Han havde ogsaa været saa heldig en og anden Gang herved at skaffe nogle enkelte Mennesker en liden ubetydelig Terne. Jeg siger: han havde været saa heldig; thi det var just ham, der drog Fordelen deraf. Spillelysten steg hos de vindende, saa at de snart forspillede deres hele Gevinst og meget mere, alt til Fordel for ham; og hans Kollektion kom i saadant et * 18 Udraab, at den blev anset som Oraklet i Delfi, hvorhen den halve Verden søgte for at blive lykkelig.