Heiberg, P. A. Uddrag fra Rigsdalers-Sedlens Hændelser

Aldrig saa snart havde Betleren bukket sin Ryg og faaet mig imellem sine Fingre, før end den misundelige Skæbne førte to andre Betlere til Stedet, som paastode hver sin Andel i mig, hvilket min Herre ansaa for meget ubilligt og derfor ingenlunde vilde villige i. Klogt havde han imidlertid handlet om han i Mindelighed havde fundet sig deri, men endnu havde ikke Erfarenhed givet ham den Kundskab i Verden, at den, der ikke med det gode vil lade sig aftvinge sin Ret, men skrider til Proces, er altid lykkelig, naar han til Slutning kan slippe Prokuratorer, Assessører, Dommere, Skrivere, Vidner, Rettens Bud og Fyrbøderne med de tre Fjerdedele af den retfærdigste * 34 Sag. Saaledes, medens disse tre Betlere trættedes, kom en Stodderkonge til dem, som lod sig underrette om Aarsagen til Uenigheden og derpaa, som deres Ovrighed, paatog sig at dele Ret imellem Parterne, hvilket han ogsaa, som et Monster for alle Skifteforvaltere, udførte uden at forbeholde sig mere for sin Umage end netop Halvparten. Dersom alle Delinger i Verden havde gaaet saa redelig for sig som denne, saa skulde Polen næppe have været en Tiendedel saa stor, som den dog endnu er, saa skulde en ny Æsopus faaet Anledning til at skrive en ny Fabel om Loven, som var paa Jagt med de andre Dyr.