Heiberg, P. A. Uddrag fra Rigsdalers-Sedlens Hændelser

↩ Det synes at være en afgjort Sag, som Erfarenhed for længe siden paa en sørgelig Maade har bevist, og endnu daglig beviser, at, jo storre og vidtløftigere Direktionen for et Kompagni er, jo bedre denne salareres, jo mindre kan Kompagniet bestaa. Den, som en Gang har haft den Lykke at være Direktør for et Kompagni, maatte kanske kunne oplyse Verden om de for mig skjulte og hemmelige Aarsager dertil. Saa meget synes jeg dog at øjne, at det alene maa finde Sted i et Kompagni, hvis Fonds ere store og betydelige, thi i Betler-Kompagniet derimod, hvor Indkomsterne strax deles og fortæres i Tigger *Stodderkongerne, Betjente, der skulde anholde Stoddere og Losgangere 35 klubberne, og hvor alting saa at sige gaar lige fra Haanden i Munden, her ser man, at den vidtløftige Direktion endog hjælper til at bestyrke Kompagniets Varighed, og ved den prompte Uddeling af Gevinsten vindes igjen den ikke ubetydelige Fordel, at Kompagniets Aktiehavere aldrig sættes i Fare for at lide Tab ved Bankerotter, Kassa-Mangel eller deslige; man har derfor heller aldrig hørt, at dette Kompagni har ladet trykke Oplysninger eller andet saadant, som ingen Mennesker læser, og som aldrig kan retfærdiggjøre Bedrageren.