Heiberg, P. A. Uddrag fra Rigsdalers-Sedlens Hændelser

Forundre Dem ikke over, at jeg dedicerer Dem dette Skrift. Jeg vil behandle Dem redeligere, end de fleste andre Dedikationsmagere behandle deres Mæcenater. Jeg vil tilstaa Dem rent ud, at Egennytte er Aarsag dertil. Jeg ærer Dem, og det bør jeg, da jeg aldrig i Verden har hørt andet om Dem, end at De var en brav Mand (:c'est ma vérité la plus vraie, siger Figaro), og dette tror jeg, til jeg bliver anderledes overbevist, om end al Verdens Visitører og Kontrollører vidnede det modsatte. Men med alt dette har jeg dog aldrig hørt, at De var en Elsker og Befordrer af de skjønne Videnskaber, hvori jeg igjen kanske er af ulige Mening med Toldboden, som holder Dem for en maître des arts. Jeg har tvært imod troet og tror endnu, at en Halvhundrede-Dalers Seddel i en Kjøberes Haand var Dem kjærere end fem *

42 Hundrede Dedikationer af forsultne Skribentere. De kan altsaa let begribe, at det er min egen Fordel, som driver mig til dette Skridt. Rent ud talt: jeg har en Ven, som trænger til noget Klæde, noget Lærred, nogle Par Strømper og andre smaa Ting. Hjælp ham, min Herre! gjør det imod ham, som enhver anden Mæcenat maa gjøre imod en Autor, der tilegner ham sit Foster. Lad ham faa det, han trænger til, om det endog ikke skulde kunne ske paa andre Vilkaar end paa en evig Kredit. Vær forvisset paa, at naar De heri føjer mig, da skal jeg atter igjen behandle Dem paa selv samme røaade, som andre Skribentere deres Patroner: jeg skal ikke bryde mig mere om Dem, for end jeg paa ny trænger til Dem. Ja, endnu mere: skulde det hænde Dem (som Gud i Naade afvende), at De under dette Skrifts Trykning skulde gaa fallit eller ved nogen anden ulykkelig Hændelse blive sat ud af Stand til at hjælpe mig, da skal jeg følge det Spoor, som Rejerus Gjellebøl i sin Beskrivelse over Hoelands Præstegjæld har efterladt mig*), og skære denne Dedikation rent bort fra mit Skrift.