Heiberg, P. A. Uddrag fra Rigsdalers-Sedlens Hændelser

↩ Enten Gjerrighed, denne Handelens store Drivefjeder, eller Frygt for at sulte ihjel - en Frygt, som Kjøbmanden nu alt for ofte har til fælles med Poeten - nøder ham til at drive Smughandel; det kan i sig selv dog ikke være Regeringen ligegyldigt, men den kan heller ikke ved de utallige forefaldende Lejligheder undersøge Drivefjederen dertil, allerhelst da Smughandelen er Kjøbmandstandens Arvesynd; og naar Lovgiveren sinder det fornødent i denne Henseende at indskrænke den handlendes Frihed, saa har han uimodsigeligen Rettighed dertil, og at han ogsaa benytter sig deraf, det vise de utallige for det meste vel lønnede Toldbetjente, store og smaa, høje og lave, til Lands og Vands, hvoraf Landet alle Vegne vrimler. Skulde det ikke være en Bebrejdelse for dem, og et Bevis paa, hvor slet den største Hob af dem opfylder deres Pligter, at Regenten undertiden - sikkert ogsaa af gyldige og vise Aarsager - maa nødes til at gjøre et Indgreb i den største af en Undersaats Rettigheder, hans Husfred, en Nettighed, der bør være og i alle andre Tilfælde virkelig holdes lige saa hellig som Tronen selv.