Heiberg, P. A. Uddrag fra Rigsdalers-Sedlens Hændelser

Ved de første forstaar jeg dem, der aleneste kjøbe disse og andre Blade uden at læse dem, og som enten forevige mig i en Samling af alle Slags Skrifter, lige fra Schyttes Stats-Bidenskab indtil Gunders mærkværdige Rejser, eller og prunke med mig iblandt andre Dagens Blade i sin behørige Orden paa et Bord, saa længe, til nyere Blade, ved Tidens Cirkelgang, støde mig ned fra mit Sted for at lade mig forsendes til min og alle andre slige Skrifters endelige Bestemmelse, Urteboden, Køkkenet eller endnu værre Steder. Hvor smertelig end slig en Tanke maa være for en Autor, saa skylder han dog sine Kjøbere Taksigelse for denne korte Ære, i Fald det ellers er rigtigt, at en kort Ære er bedre end slet ingen, og at det dog er fornøjeligere for en Skribent at se sine Skrifter vandre denne Bane end at raadne paa sin Forlæggeres eller Bogtrykkerens Loft. End mere, hvor ofte kan det ikke have hændet sig, at en eller anden Skjønhed har værdiget mit Blad den Ære at give hendes kastaniebrune eller begsorte Lokker det indtagende kunstige Sving ned over hendes svanehvide * 56 Hals, som den stedmoderlige Natur havde nægtet dem, og mon ikke alene denne Lykke vel være en nymodens Autorevighed værd?