Heiberg, P. A. Uddrag fra Rigsdalers-Sedlens Hændelser

Mine Læsere derimod skylder jeg Taksigelse af mere end én Aarsag: nogle, fordi de slet intet sige om mine Blade, hvormed kanske ogsaa min Autorkjærlighed bedst er tjent, da jeg i saa Fald har Lov til at fortolke deres Tavshed til min Fordel; andre derimod skylder jeg Tak, fordi de give dem en forskjellig Rang og Klassifikation. Somme sammenligner dem med Aftenposten; andre kalde dem et politisk Rivejærn, hvilket er en større Ære, end jeg nogen Sinde havde formodet mig, da jeg med al min Autorstolthed aldrig har vovet at anse dem for mere, end for en politisk Støvekost. Man behage med mig lidt nøjere at eftertænke Sagen og se da, om jeg ikke har Ret. Den politiske Støv, Rust og Urenlighed ligger saa dybt indgravet i Statens Legeme, at en Rasp eller et Rivejærn nu er det allermildeste Middel til at skruppe det af: men hvem tør vel bruge disse Instrumenter, naar de, hvis Pligt det er at bruge dem, selv finder Fordel ved at lade Gravrusten faa Overhaand. Staten ligner et sygt Menneske, der ikke kan kureres, med mindre der kommer lidet Forgift i hans Medikamenter, hvilket Apothekeren ikke maa udlevere uden Doktorens Attest, men naar nu Doktoren tillige er Præst og, efter anstillet Beregning, befinder, at han vil fortjene meget mere ved Ligprædiken over den syge end ved at helbrede ham, saa faar sandelig Patienten do i Herrens Fred. Jeg tør altsaa med temmelig Sikkerhed sværge paa, at hverken jeg eller nogen anden, meget faa undtagne, har udretter eller vil nogen Sinde blive i Stand til at udrette andet med vores politiske Støvekoste, for at beholde det samme Ord, end at vi kanske en og anden Gang har opholdt en eller anden Edderkop i ti Minutter fra at spinde videre paa sin Væv.