Heiberg, P. A. Uddrag fra Rigsdalers-Sedlens Hændelser

Nu havde da min ny Herre saa længe øvet sit Haandværk som Angiver her i Byen, at han var bleven saa kjendelig, at ingen af de fem Sanser, hvormed en Kontrabandit, saa vel som andre Mennesker, er begavet, kunde tage fejl af ham paa en lang Distance. Han saa' sig altsaa i Fare for paa ny igjen at geraade i Armod og frygtede for at maatte nødes til snart at afkorte alt for stor Portion af de sex Retter Mad, hvormed hans Bord saa ofte var besat.