Heiberg, P. A. Uddrag fra Rigsdalers-Sedlens Hændelser

↩ Hr. A., der ofte havde haft den Lykke at konfiskere Vine, vidste meget vel, hvorledes den ægte Bordeaux Vin falder paa Tungen; han forsikrede derfor, at han var en Mand, der 89 ikke saa let kunde bedrages med saadant opsmurt Tøj; at han tydelig kunde se Rottekrudt eller andet Djævelskab paa Bunden af Glasset, og at saadan Vin var den farligste Gift, fordi den dræbte langsomt. Kromanden vilde ikke indlade sig i vidtløftig Disput i denne Materie, men sagde, at han aldrig tvang nogen til at drikke i hans Hus, hvilket hans Samvittighed ikke tillod ham, men at man maatte betale alt, hvad man forlangte, enten man saa behagede at fortære det eller ej. Jeg har siden befundet, at Kromanden virkelig ikke havde opblandet sin Vin med andet end med noget uskyldig rent Vand, som han meget velmenende satte til, for at hans Gjæster, i Fald de skulde komme til en eller auden Ulykke, efter at de havde forladt hans Hus, ikke skulde have antagelige Grunde til at beskylde enten ham eller hans Vin for en saadan ulykkelig Hændelse.