Heiberg, P. A. Uddrag fra Rigsdalers-Sedlens Hændelser

↩ "II. Vi have nu saaledes betragtet den første Del af vores Afhandling, hvorfore vi vil gaa over til den anden Del, hvori vi skal undersøge: Om den ulykkelige Del af Menneskene overhovedet ere mere ulykkelige end Dyrene i lige Forhold? Her møder os nu strax den forgen omtalte og uomstødelige Sætning: at ingen Skabning, den være sig mere eller mindre fornuftig, er bestemt til Lidelser eller til at være ulykkelig. Ikke des mindre se vi utallige Skabninger af alle Arter at sukke under Lidelsers og Ulykkers tunge Byrde. Hvorfra ere nu disse Ulykker komne, og hvad er deres Oprindelse? Vores Religion siger os, at Menneskene selv bragte Ulykken ind i Verden over sig selv; og i hvor meget end Fornuften vrier sig, saa kan den dog ikke nægte, at jo Menneskene ogsaa ere de, der have bragt Lidelsernes Aag over deres uskyldige og mindre fornuftige Medskabninger. Mange ville vel strax sige: desto ulykkeligere ere Dyrene, fordi de af andre ere styrtede i de Lidelser, som de nu uden egen Brøde maa bære; men hertil kan mnn igjen svare: saa meget desto 129 ulykkeligere ere Menneskene, fordi de vide, at saa mange uskyldige Skabninger maa lide for deres Skyld. At undersøge hvem der har Ret heri, hører ikke til min Hensigt, og lønnede ikke engang Umagen, om endog Undersøgelsen hørte hid, da jeg er meget tilbøjelig til at ause en saadan Undersøgelse som en af de aldeles unødvendige Finesser i Materiens Behandling.