Heiberg, P. A. Uddrag fra Rigsdalers-Sedlens Hændelser

"Der gives uden Tvivl dem, der ville slutte paa følgende Maade: Er Frihed et Gode, saa er Slaveri et Onde; nu ere Dyrene skabte til Slaveri; altsaa ere Dyrene, fra denne Side betragtede, ulykkelige. Syllogismen lader ved første Øjekast at være meget rigtig; dog vil den formodentlig tabe meget, naar man lidt nøje vil eftertænke de følgende Sætninger: det gode og onde, Lykke og Ulykke i Verden, beror ikke saa meget paa Tingenes egen Beskaffenhed som paa andre Omstændigheder. Mangfoldige fysiske, ja endog moralske gode Ting blive under visse Omstændigheder skadelige, og tvært imod. Mad og Drikke ere unægteligen gode Ting, og dog vil man vel ikke nægte, at der gives de Sygdomme, hvori en eller anden Slags Mad og Drikke vilde befordre Døden. Straf er et Onde, saa vel fysisk som moralsk, men naar dette Onde anvendes paa sit fornødne Sted, saa bliver det upaatvivleligen et moralsk Gode. Skjænk Slaven sin Frihed, da vil han kunne ernære sig ved sit Arbejde; men lad Fuglen flyve ud af sit Bur, og upaatvivleligen vil han snart enten blive et Offer for Hungeren eller for den første, den bedste Rovfugl. Ligeledes kan vi ikke kalde det et Onde, hvis modsatte vi slet ikke kjende til. En Fugl, der er opfødt i et Bur, kan ikke sørge for Frihed, det er en Ting, som han ikke kjender, og ignoti nulla est cupido. Men lad os endogsaa tilstaa Slutningen i sin fulde Omfang, saa vil jeg spørge igjen: hvor mange Mennesker gives der, som ikke ere Slaver? Næppe et eneste. Dyrenes og Menneskenes Slaveri er ikkuns deri forskjelligt, at Menneskene have, som oftest, mangfoldige Herrer over sig, * 130 naar Dyrene derimod sjælden have mere end én. Saa meget bedre, som det nu er at være manges, end at være éns Slave, saa meget ere Menneskene i denne Henseende lykkeligere end Dyrene.