Heiberg, P. A. Uddrag fra Rigsdalers-Sedlens Hændelser

"2) Den iblandt Menneskene indbragte fordærvelige Dverdaadighed, som de ufornuftige Skabninger ikke kjende til. Dyrene, det være sig de tamme eller de vilde, have deres bestemte Føde; hin finde den dèr, hvor deres Herrer have bestemt den for dem, og disse opsøge og finde den selv. De for Sundheden saa dræbende Afvexlinger af Mad og Drikke kjende de ikke. Deres Mad er ens alle Dage, Vand er deres Drikke*). Menneskene derimod vænne sig til utallige forskjellige, ikke sjælden unaturlige Sorter Føde, der ikke kan andet end fordærve deres Helbred og Konstitution. Hvad Skade og Ulykke Kaffe, Brændevin og Tobak har indbragt i Verden, behøver jeg vel ikke her vidtløftigen at vise, da Tingen er sno soleklar; men mon der ingen Exempler skulde gives paa, at Mennesker, der have været vante til varm og saakaldet god Spise, ere blevne et Rov for Døden eller de smerteligste Sygdomme, naar de, formedelst en eller anden Aarsag, have været nødte til at fode sig med Brod og Vand? Denne Sats tror jeg, at Mediei let kunne bevise. Her var meget god Lejlighed til at udbrede sig vidtløftigere over Overdaadighedens store og gyselige Indflydelse paa den menneskelige Elendighed; men her er ikke Stedet dertil, og mit Øjemed er kuns: summa sequi fastigia rerum.