Heiberg, P. A. Uddrag fra Rigsdalers-Sedlens Hændelser

"Og I saa ømtfølende Sjæle! - det er for det meste det smukke Kjøn, som jeg her taler til - I! hvis ædle Hjærter lide saa meget ved de ufornuftige Dyrs Lidelser; I! som deltage saa højlig i deres Skæbne! dømmer mig ikke for overilende! tror ikke, at jeg ved denne min Afhandling har villet berøve nogen lidende Skobning en eneste af de Taare, som I fælde ved deres Smerter, et eneste af de Medlidenheds Sukke, som I og ethvert tænkende og følende Menneske bør skjænke dem. Nej! havde dette været min Hensigt, da burde I afsky mig! kunde denne blive Virtningen af mit Arbejde, da vilde jeg forbande det ulykkelige Øjeblik, der indgav mig Tanken om at opsætte mine Meninger i denne Sag. Tværtimod! jeg vil ikke berøve eder denne ædle Følsomhed, der klæder eders Kjøn saa vel; jeg vil kuns vise eder, hvorledes I bør anvende den. Lader eders Medlidenhed med Kreaturene ikke blive den herskende hos eder; den er i Stand til at udrydde alle audre, endog værdigere Følelser; den kan blive, som den store Menneskekender Pope siger i hans Essay on Man: