Heiberg, P. A. Uddrag fra Rigsdalers-Sedlens Hændelser

↩ Jeg kan ikke nægte, at jo Iver for at forfægte en yndet Mening undertiden drev Forvalter-Konen til at finde Sætninger i Præstens Afhandling, som andre ikke vilde kunne finde deri; enkelte Ords Bemærkelse fordrejede hun en Gang imellem, og havde paa sine Steder læst et Bogstav i Steden for et andet*), men, med alt dette, var hendes Forstand ikke uvillig **) Dette kaldes i det lærde Sprog Filologi og Kritik Ved paa denne Maade at forklare den hellige Skrift er det, at mange have erhvervet sig udmærket literarisk Agtelse og guldbringende Embeder i Kirken Naar et Sprog i Bibelen er saa haardnakket, at det ikke vil passe sig til vores System, saa behøver man kuns at læse et Bogstav for et andet, og strax finder man, hvad Mening man vil. Ikkuns for faa Maaneder siden har man hørt en ung Mand paa denne Mande at tilfægte sig en theologisk Lærestol, og at rive en - kanske endog lorden - kompetent af Pinden. Men hvor latterligt det er, saaledes filologisk og kritisk at despotisere over Bogstaver i Bibelen, maa enhver fornuftig let indse Ved at bruge den ovenmeldte unge Mands Fortolknings-Maade kan man finde de allerlysteligste Ting i Bibelen Hvor herligt f. Ex, vilde det ikke være for Drankeren, naar han kunde undskylde sin Last med en Fejl i Bibelen! Kunde han ikke sige: det Sprog: Vi blive salige ved Troen, er en Fejl. en urigtig Læsemaade. Forandre T til K, og strax skal man finde, at der staar: Vi blive salige ved Kroen Hvad der kan ske ved de græske Bogstaver, maa vel ogsoo kunne ske ved de danske Forskjellen i det græske Sprog er desuden heller ikke saa overmaade stor imellem de to Ord πίστεως og πόσεως. Men Spørgsmaal, om Drankeren ved en saadan Filologi og Kritik kunde vinde en theologisk Lærestol? Det vilde dependere af Omstændighederne. Havde hans Familie nogen Indflydelse hos de store; kunde han faa sine Themata en Tid før hans Medkompetentere eller faa andre til at udarbejde dem for sig; og, frem for alle Ting, havde hans Sprog en tysk Akcent, ja, saa lod det sig kanske gjøre, dog er det just ikke afgjort; men at den anførte Fortotkningsmaade endnu er brugelig, derom kan man overbevises ved at se de nylig udkomne Prøve-Forelæsninger for det theologiske Professorat. p. 45 *George Fielding (1707-54), berømt engelsk Humorist, Romanen Tom Jones er hans Hovedværk - Ikkuns for faa Maaneder siden o. s. v. Den unge Mand, der sigtes til, er den som lærd Theolog og Oldforsker navnkundige Frederik Münter, senere 1808 Sjællands Biskop (født 1761), som i 1788 konkurrerede til Posten som extraordinær Professor i Theologi sammen med den tre Aar ældre, ligeledes for sin theologiske og filologiske Lærdom højt ansete Andreas Birch Münter fik det ledige Professorat, men Birch fik 1792 Prædikat af Professor Theologiæ og blev 1804 Biskop i Lolland-Falsters Stist, 1805 i Aarhus - πίστεως og πόσεως Ejeform af Ordene πιστις og πόσις som henholdsvis betyde Tro og Drik - havde hans Sprog en tysk Akcent, Fr. Münter var født i Gotha. Hans Fader Balthasar Münter, der var født i Lübeck, studerede i Jena, hvor han blev Privatdocent, og uar Superintendent i Tonna ved Gotha, da han i 1765, altsaa da Fr. Münter var fire Aar gammel, blev kaldet til Præst ued Petri tyske Menighed i Kjøbenhavn. Saa godt som alle Balth. Münters Skrifter er paa Tysk, det første Skrift, Fr Münter udgav (Die Offenbahrung Johanis, metrisch übersetzt,, Kopenh 1784), og adskillige af de følgende lige saa - Prøve-Forelæsninger o. s. v., "Pvoveforelæsninger holdne for det overordentlige theologiske Professorat af F. Münter og A Birch", Kbh 1789 146
til at lade sig overbevise; og i enhver anden Strid skulde hendes Hjærte gjærne have fulgt med Forstanden, kuns ikke i 147 denne, hvori hun stred for en Idé, der saa højligen interesserede hendes ømme og medlidende Følelser.