Heiberg, P. A. Uddrag fra Rigsdalers-Sedlens Hændelser

↩ Bønderne i den Egn havde, iblandt megen anden Overtro, ogsaa denne, at de paa den første Inledag, naar de red fra Kirke, kappedes med hinanden, om hvem der kunde komme først hjem; thi den iblandt dem, som blev den første, troede de, at der forestod en besynderlig Lykke i det næste Aar. Nu hændte det sig, at det en første Juledag frøs meget haardt; Bønderne 150 havde bundet nlle deres Heste efter Sædvane i en lang Rad uden for Kirkegaarden, og imedens Bønderne vare i Kirken, havde Skoledisciplerne ost Vand paa Knuderne af Grimeskafterne, hvormed Hestene vare fastbundne. Da nu Bønderne kom fra Kirken og ilede for at begynde deres Væddeløb, saa fandt de store Istapper hængende ved Grimeskaftet, saa det var dem umuligt at opløse Knuderne. De maatte altsaa resolvere til at skære Grimeskafterne af, og denne lange Rad af afskaarne Tovstumper glædede Skoledisciplerne inderligen, uagtet de vidste, at deres Ryg og Hænder Tagen efter maatte betale Legen.