Heiberg, P. A. Uddrag fra Rigsdalers-Sedlens Hændelser

Flere saadanne Historier skulde jeg ikke opregne, saafremt 151 der iblandt dem endnu ikke var en, hvis Udfald havde en saa betydelig Indflydelse paa Forvalterens øvrige Levetid, at den ikke ret vel kan forbigaas. Han havde nu været fem Aar i Skolen og kunde haabe om et Aars Tid at hove blevet Student, om ikke hans muntre og overgivne Humør havde drevet ham til det følgende Puds., Der gik en Gedebuk paa Gaden, som disse unge Drenge dreve adskillige Løjer med. Den fandt sin Regning ved at holde sig Ven med dem, eftersom de aldrig saa' den uden at give den noget Brød, Tobak eller andre Ting, som ere Delikatesser for Gedebukke. En Aften ved Juletider tager B. - saaledes hed Forvalteren - en af sine Kammerater, som han stolede paa, med sig og fører Gedebukken ind i Kirken, just da Klokkerens Karl var i Færd med at ringe ni. De vidste, at Karlen derefter skulde trække Urværket op, og imedens dette skete, binder de Gedebukken i et Klokkereb og gaar bort. Karlen gaar ogsaa og lukker Kirken efter sig, men et Par Timers Tid derefter fandt Gedebukken sig ikke fornøjet med at blive der; den forsøgte paa at slide sig løs, men derved kommer Klokken i Gang; Vægterne, som troede, det var Signal for en Ildebrand, istemmede med deres Piber, og hele Byen kom i Oprør, Da man ingen Ild kunde finde, saa spørger man Klokkeren; han forsikrede, at han ikke kunde begribe, hvem det var, der ringede, men at hans klokkerlige Mening var, at det maatte være den lede Aand, der saaledes forlystede sig, siden det er en bekjendt Sag, at den altid har meget at bestille i Kirkerne om Natten. Indtagne af denne Tanke, turde hverken Klokkeren eller nogen anden enkelt Person vove sig ind i Kirken, hvorfore Stadens velvise Magistrat fandt sig nødt til at anmode Garnisonen om at vise sin Mandhaftighed. Dette skete; en Kommando Soldater, med Bajonetten paa Geværet, blev befalet at gaa der ind, thi Magistraten sagde meget viselig, som Kerasmin i Holger Danske: