Heiberg, P. A. Uddrag fra Rigsdalers-Sedlens Hændelser

Jeg véd just ikke, om de adelige Lapser af Bededags-Aftens Selskabet eller noget andet Selskab ville være fornøjede med, at jeg saaledes indtrænger mig selv og indleder andre i deres genealogiske Hemmeligheder, men det faar være lige meget; man kan ikke skrive alle Mennesker til Pas, og jeg siger som Sterne: in writing what I have set about, I shall confine * 158 myself neither to their rules, nor to any man's rules that ever lived. Dersom en af Lapserne selv vilde paa Forlangende give den nødvendige Underretning, saa behøvede jeg ikke at henvise nogen til det genealogiske Selskab; men man véd, at de sætte deres Rang og Herkomst uden for sig, hvilket skal forestille en Cherubim med et gloende Sværd, for at afholde Profanum vulgus fra at indtrænge sig til dem. Ikke des mindre, da jeg kjender denne Glans ikke at være ondet end Lygtemandens Lys, gaar jeg min Bane ligefrem, enten den saa falder forbi deres Næser, eller nogen anden Næse i Verden, og siger som Eteokles hos Æskylos: