Heiberg, P. A. Uddrag fra Rigsdalers-Sedlens Hændelser

↩ Frederiksberg ligger en halv Mil, knap Maal, fra Staden, og er et vel bekjendt kongeligt Lystslot. Critici ville, at Stedet skulde hedde Frederiksbjærg, fordi det er bygget paa et Bjærg eller en Bakke, og de Herrer Critici have heller ikke saa meget Uret. Ved Slottet er en stor Have, og et herligt nyt Anlæg i Søndermarken, hvilket sidste Sted haver denne Herlighed frem for ethvert andet Sted, at det er bleven tillukket for Pøbelen, og Adgang ikke tilladt andre end Adelen. Aarsagen hertil skal være, at der er sket Skade paa Blomster og andet. Vel mumlede man en Tid om, at en fornemme Mand skulde **) Jeg vil ikke opholde mig med at beskrive Byen videre, thi da en stor Del af mine Læsere kjender Kjøbenhavn, saa er det overflødigt ***) Enten lyver Junker Laps her, eller og har han sovet, thi den 1ste Juni 1788 faldt ind paa en Søndag, da det kuns er aandelig Torvedag Mange ville vel tro, at han her har løjet, paa Grund af, at han er en Adelsmand; men da der intet Løfte ligger i hans Ord, saa bør man ikke beskylde ham for Usandhed, især da her er Lejlighed til en mildere Forklaring. Jeg tror altsaa, at han hav sovet, og det følgende vil bestyrke Rimeligheden af min Mening. En tredje Omstændighed kunde dog endnu her finde Sted, nemlig at Damm var urigtig

Bogtr Anm

163 have der gjort sine botaniske og mineralogiske Exkursioner, og at den samme Haand skal her have fundet Konkylier, der bedre passede i hans Samling end i Grotten og det kinesiske Lysthus; men det blev ved en uomstødelig Syllogismus bevist, at det var en dobbelt pøbelagtig Streg at røbe Adelsmænds pøbelagtige Handlinger, og derfore blev Indgangen spærret for enhver, som ikke hører til de ni Klasser.